28. juni 2004

 

Med rygsæk i Nordnorge

 

Hurtigruten

Efter at have tilbragt 4½ måned i Tromsø og omegn er tiden kommet til at se lidt nærmere på resten af Nordnorge. Den flotteste, hurtigste og mest bekvemme måde at gøre dette på er at tage Hurtigruten op langs Norges kyst.

Hurtigruten starter egentlig fra Bergen og sejler hele vejen til Kirkenes og tilbage igen (tager i alt 6 dage hver vej). Undervejs ligger den til kaj mange forskellige steder. Nogle steder i længere tid andre steder bare for at læsse af og på. Hurtigruten fungerer nemlig både som fragtskib, rutefærge mellem byerne og krydstogtskib for turisterne.

Alt afhængig af hvilken afgang man vælger, sejler man enten med nye og luksuriøse færger eller med den nostalgiske MS Lofoten fra 1964.

En ting er dog fælles for alle skibene, som studerende er det simpelthen for dyrt at købe maden ombord. Derfor stod vores menu mest på hjemmelavet tun-mousse eller medbragte pølsehorn.


Hammerfest

Efter en kold nat på dækket i vores soveposer nåede vi langt om længe Hammerfest, hvor vi skulle besøge Morten, der arbejdede som ventilationsmontør.

Allerede fra vi ankom tidlig om morgenen kunne vi fornemme, at Hammerfest ikke ligefrem er verdens navle (læs verdens røvhul). Heldigvis var vejret forholdsvist godt, så naturen rundt om byen så helt fantastisk ud. Ifølge Morten var vi vist bare heldige.

Da Hammerfest ikke er særlig stor tog det ikke lang tid at bese samtlige seværdigheder både i og et pænt stykke uden for byen. Derudover tog vi et smut på fjeldet for at lave mad over trangia og kaste et blik på det kæmpemæssige Snövitt-projekt umiddelbart ud for Hammerfest. Snövitt er et ret dyrt gasboringsprojekt, der skal udnytte ressourcerne i Barentshavet og sende energien videre til andre lande i rundt om i verden. I alt regner man med at projektet kommer til at koste 50 mia NKr.

Nordkap

Efter Hammerfest fortsætter vi med Hurtigruten til Magerøy, øen hvorpå Nordkap ligger. Vi lægger til kaj nøjagtig 30 min. efter den offentlige bus til Nordkap er kørt (typisk norsk planlægning) og har nu kun to muligheder for at nå til Nordkap. Enten kan vi blive på Magerøy natten over og tage bussen næste morgen (og så ikke nå Hurtigruten den næste dag heller fordi bussen ikke kører tilbage før efter Hurtigruten har lagt fra kaj) eller vi kan betale 600 kr. pr. mand for at komme med på Hurtigrutens allerede arrangerede tur.

Heldigvis finder vi et tredje alternativ. Vi lejer simpelthen en bil i 3 timer sammen med en flok back-packers fra Australien og vupti, så når vi til Nordkap og tilbage igen til Hurtigruten inden afgang til under 1/3 af prisen.

Egentlig er Nordkap en frygtelig turistfælde og ikke meget andet end en stor klippeblok med et turistcenter og når det kommer til stykket heller ikke engang det nordligste punkt i Norge. Det nordligste punkt er i stedet Kniveskjellodden, der ligger vest for Nordkap og her kommer man kun ud, hvis man har mod på en travetur på ca. 7 km hver vej.

 

Vadsø/Ekkerøya

Efter turistfælden Nordkap fortsætter vi til Vadsø.

Vadsø har før i tiden været startsted for polarfarere og endnu står masten som Roald Amundsen brugte til at tøjre sit luftskib til før han drog over Nordpolen i ????.

Da der ikke er vildt meget at se i Vadsø by kaster vi snart rygsækken på ryggen og starter en mindre vandretur langs vejen og vandet mod Ekkerøy, en lille ø ud for Vadsø med et fuglereservat.

Under turen til Ekkerøy tager vi os god tid til at kigge på omgivelserne og netop som vi er ved at fotografere et elg-skilt er vi pludselig ved at blive kørt ned af en nordmand. Det viser sig at være en af de flinke nordmænd, der tilbyder os et lift til, hvor end vi nu er på vej hen af. Da vejret er køligt og regnfuldt takker vi ja til tilbudet og får oven i købet en mindre guidet tour angående alle de tyske efterladenskaber.

Under 2. Verdenskrig var Vadsø og i det hele taget hele kysten midtpunkt for krigen mellem russerne og tyskerne og derfor findes der i hele området utrolig mange efterladenskaber fra tyskerne. Der er både bunkers, gamle olietønder, jeeps og you name it.

Velankommet til Ekkerøy sætter vi teltet op og spiser endnu en gang tun-mousse madder. Mest fordi vi har købt en fandens masse mayonnaise, der skal spises på en eller anden måde. Derefter går vi en rigtig lang tur rundt om øen for at kigge på fugle og forbrænde mayonnaisen igen.

Hold fast, hvor er der bare mange rider på den her ø. De har deres egen koloni ind i skrænten. Men vi ser da også kjover, små pibere og masser af andefugle.

Eftersom vi stadig ikke rigtig er heldige med vejret ligger vi os ind i teltet for at læse og gå tidlig til ro. I morgen skal vi nemlig hele vejen tilbage til Vadsø igen.

I Vadsø besøger vi et beskyttet område med gamle ruiner, travbane og en masse fugleliv og desuden en mærkelig mand med en masse dårlig udstoppede fugle.

 

Kirkenes

Næste morgen fortsætter vi til Kirkenes. Undervejs finder vi frem til en bruser på færgen og får et lækkert og efterhånden tiltrængt varmt bad.

Det er egentlig ikke fordi vi vil besøge Kirkenes, at vi er endt helt heroppe i den anden ende af Norge, hvor landet er begyndt at dreje mod syd igen. Nej, vores endelige destination er Pasvik eller nærmere naturen omkring Pasvik. Vi har nemlig hørt, at der både findes bisamrotter, bjørne og andet biolog-guf heroppe langt fra den civiliserede del af Norge.

Men nu vi alligevel er i Kirkenes smutter vi ind på Grenselandsmuseet. Det er dog ikke lige frem den historiske del af museet vi får så meget ud af, men til gengæld er der masser af spændende genstande fra krigens tid, som vi kan piller ved, bl.a. et stort fly.

Pasvik

Efter Grenselandsmuseet og en smule frokost (nej, det blev ikke til tunmadder denne gang) tager vi den lokale skolebus mod Pasvik. Den eneste bus overhovedet, der kører den vej, hvilket også betyder, at man ikke kan forlade Pasvik-området i weekenden, hvis ikke man har egen bil.

Da vi efter laaaang tids kørsel på hovedveje, de små sideveje og de småbitte grusveje, når frem til Pasvik er vi faktisk lidt i vildrede. Hvor skal vi slå telt op, hvor er bisamrotterne og hvor mange bjørne er der egentlig og er de farlige????

Vi beslutter at spørge på miljøcenteret, hvor bisamrotteeksperterne skal forestille at have kontor. Der er ikke meget hjælp at hente, men vi aftaler dog et møde med den førende bisamekspert i Norge, får udpeget hvor vi kan slå vores telt op og får et tip om, hvor vi måske kan være heldige at låne os frem til en kano.

Heldigvis er Pasvik en særdeles lille by og ønsket om at låne en kano går i opfyldelse, desuden får vi lovning på et lift ind til Kirkenes allerede om søndagen, så vi kan nå bussen til Alta allerede mandag morgen. Typisk norsk kan man jo ikke tage bussen fra Pasvik til Kirkenes og så være i rette tid til at tage bussen videre til Alta samme dag.

Weekenden går med at jagte bisamrotter og bjørne i området. Dog må det siges, at det kun var bisamjagten der endte vellykket. Sådan nogle bjørnebasser er ikke lige til at lokke frem, bare fordi man er på besøg i deres område.

Til sidst blev tiden i Pasvik-området dog lidt lang, selv om vejret endelig viste sig fra sin gode side og solen skinnede fra en skyfri himmel. Men glade var vi, da det endelig blev søndag og igen kunne komme ind til byen.

Alta

Velankommet til Alta efter en hel dag i bus står vi der med vores kæmpe rygsække på ryggen og aner ikke, hvor pokker der er mulighed for overnatning. Turistbureauet er for længst lukket og der er ikke ligefrem skiltet med billige overnatningsmuligheder i centrum. Efter lang tids overvejelse overgiver vi os og går op på det lokale vandrehjem og får en seng hver. Ganske velfortjent efter snart 14 dage i telt, uden toilet og rindende vand.

Næste dag finder vi dog hurtig ud af, at det eneste, der er værd at se i Alta er helleristningsmuseet. Hvis man da ikke medregner en berømt kløft, som ligger så langt uden for byen, at man kun kan komme derud på en guidet turisttur, der koster en halv bondegård.

Heldigvis er vejret stadig lækkert, og vi bruger det meste af dagen på museet og naturen udenom, inden vi igen svinger rygsækken på ryggen for at gå mod Alta elven og finde et sted at slå telt op.

Det skulle vise sig at blive en lang og besværlig rejse gennem krat og buske og med en hel horde af myg lige i nakken. Omsider finder vi dog det perfekte sted og teltet bliver slået op, øllene fundet frem og bålet til pølserne tændt. Alt er lutter idyl.

Næste morgen fortsætter vi, endnu en gang med bus, til Lyngen-alperne der ligger umiddelbart uden for Tromsø.

Lyngen

Lyngen-alperne er og bliver et af de absolut flotteste steder i Nordnorge. Efter en lille snak med den lokale købmand finder vi ud af, at der ligger en lille lokal hytte et stykke vej oppe mod de tårnhøje fjelde. Der er dog ingen afmærket rute derop, hvilket er et princip de har i Lyngen-området, i stedet må vi nøjes med en stiplet linie tegnet ind på et o-løbskort.

Knap to timer efter vi forlod den flinke købmand står vi ved den lækreste hytte i de fedeste omgivelser, som man overhovedet kan tænke sig. Vejen herop var godt nok lidt tung for ikke at snakke om mudret og våd, men nu er vi her og alle bekymringer er lagt bag os – lige indtil aftensmaden skal tilberedes.

Typisk for os, løber gassen tør, heldigvis først efter at pastaen er kogt, men alligevel. Så står vi der med, gæt en gang, kold tunsovs og håret i postkassen. Til alt held har vi gang i brændeovnen og resten af middagen bliver kokkereret her.

Næste dag er vejret aldeles lækkert og vi slænger os i solen rundt om hytten det meste af dagen. Derudover finder vi en sjat lampeolie som vores multi-fuel heldigvis godt kan acceptere i stedet for gas og aftensmaden er dermed reddet.

Efter en lækker og afslappende weekend i den lille hyggelige hytte pakker vi for sidste gang vores habengut , smider taskerne på ryggen og går ned for først at tage færgen over til Tromsøen og derefter bussen det sidste stykke hjem.

 

 

Opdateret 10.11.2004 af webmester